Læs kommentarer og kommentér
Læs kommentarer og kommentér
Radikale Venstres tale ved regionsrådsmødet den 23. juni om besparelser
ved Andreas Steenberg, regionsrådsmedlem.
DET TALTE ORD GÆLDER
Vores sundhedsvæsen har massive økonomiske udfordringer.
Der kommer flere patienter
Der kommer flere behandlinger, nye operationer og ny dyr medicin
Heldigvis lever vi længer med vores kroniske skavanker.
Der kommer hele tiden øget forventninger fra borgerne
Det hele koster. Vismændene har udregnet at frem til 2050 vil vi mangle mindst 54 milliarder kroner i sundhedsvæsenet. Det er en massiv udfordring vi står overfor.
Hvad kan vi gøre?
For det første skal vi have ændret det politiske fokus. Der føres en politik, der siger, at for hver operation, hver behandling, der udføres, så er det godt. Men der er slet ikke fokus på at forhindre at folk skal behandles. Forhindre at folk bliver syge.
Vi bruger alt for mange penge på at behandle sygdomme i stedet for at handle for at undgå sygdom.
Vi kommer ikke uden om, at vores sundhedsvæsen skal have flere penge. Den nuværende regering har givet flere penge. Det har de også i den seneste økonomiaftale. Og en ny regering vil også give flere penge.
Men flere penge er ikke eneste løsning. Vi skal føre en strammere økonomisk politik. Her har regeringen fejlet. Alt og alle skal behandles inden for én måned – også selvom det fagligt ikke er nødvendigt. Derfor skal vi have længere ventelister på nogle sygdomme. Følg da den tidligere konservative sundhedsminister, Jakob Axel Nielsen, der har foreslået at indføre seks ugers behandlingsgaranti på nogle sygdomme. En måned er fagligt forkert, alt for dyrt og slet ikke nødvendigt for alle syge.
På bare fem år går vi 20 % mere til lægen. Alle de ekstra besøg koster, og de kan ikke alle sammen være nødvendige. Derfor foreslår Radikale Venstre at der indføres brugerbetaling på praktiserende læger samtidig med at psykolog og tandlæge gøres billigere. Det vil bremse de mange unødvendige ekstrabesøg hos lægerne.
Også her i regionen skal vi stramme op. Det har mine forgængere i regionsrådet gjort i sidste periode. Og vi gør det nu med besparelser på 284 mio. kroner.
Personalet skal knokle endnu mere
Personalet får øget risiko for stress og nedslidning
Og patienterne vil helt sikkert opleve ringere service.
Vi er ved at være noget grænsen for, hvad vi kan hente i besparelser, og vi har brug for en strammere økonomisk styring fra Folketinget.
Ser vi på de konkrete forslag, der har fyldt meget, så er det de såkaldte strukturelle forslag, hvor sygehuse og afdelinger skulle lukke.
Regionsrådet har – som alle ved – foretaget store omlægninger i forrige periode. Derfor var forhandlingerne været præget af et ønske om at skabe ro og opnå et bredt forlig.
I Vestjylland har der været alt for meget ballade om det nye sygehus. Balladen har skadet hele den vestjyske sygehus enhed ifht. rekruttering af personale. Jeg håber det er slut.
Derfor havde sygehusenheden ikke brug for mere ballade om Ringkøbing sygehus og fødslerne og akutfunktionen i Holstebro. Radikale Venstre mener, at skulle de lukninger have været foretaget, så skulle det ske med et meget bredt forlig. Vi har sagt og lovet at der ville være akutfunktion og sygehus aktivitet i Holstebro. Derfor var det vigtigt for mig at vi også i denne runde stod ved de løfter og ikke lukkede mere.
Silkeborg får efter radikalt ønske lov til at beholde sin fødeafdeling. Sygehuset mister over 30 medicinske pladser i forvejen, og havde vi taget fødeafdelingen også ville det sygehus være mere end rundbarbaret. Der er i fremtiden brug for at holde øje med om sygehuset har den kapacitet, der skal til for at løse opgaven.
I Lemvig og Skive endte kompromisset med, at vi lukker den ekstra kapacitet, og det betyder lukning af 6 senge i Lemvig og 14 i Skive. Jeg er glad for, at vi bevarer begge afdelinger, og det er helt logisk at vi skærer den kapacitet væk, som vi ikke bruger.
Nu er der kun specialiseret neurorehabilitering i Lemvig og Skive samt på universitetsniveau i Hammel. Vi fik i processen undersøgt, om der var neurorehabilitering på andre sygehuse, som vi kunne lukke. Det var der ikke. Det er en stor cadeau til de to afdelinger, at de nu er de eneste i regionen. Det skal de ønskes tillykke med, selvom mange selvfølgelig begræder de konsekvenser for personalet, som beslutningen uundgåeligt vil medføre.
Jeg er meget ked af at det ikke lykkedes at mildne besparelserne i psykiatrien. Midlerne til psykiatrien er haltet efter i 30 år. Og det selvom der er flere patienter. Området er et af de helt oversete megaproblemer i Danmark, og vi kan ikke være det bekendt Derfor ville jeg gerne have holdt denne svage gruppe udenfor. Til gengæld er der skrevet ind at vi skal se på psykiatrien frem mod budgetforhandlingerne til efteråret. Det tager jeg som et klart løfte om, at der skal ske handling på det område, og det bliver et kardinalpunkt for mig i de forhandlinger.
Læs kommentarer og kommentér
Læs kommentarer og kommentér
Læs kommentarer og kommentér
Læs kommentarer og kommentér
Læs kommentarer og kommentér
Radikalt regionsrådsmedlem og folketingskandidat: de specialiserede institutioner skal samles i staten eller regionen.
TV2 Østjylland bragte i går tirsdag et indslag om, at handicappede ikke kommer på de specialiserede institutioner. Det skyldes, at kommunerne hellere vil have de handicappede i deres egen kommune end at betale for regionens tilbud. På sit møde i dag vedtager Region Midtjylland at nedsætte taksterne for sine institutioner i håb om at sikre, at kommunerne ikke hjemtager institutionerne, og at de vil sende deres borgere hen på de specialiserede institutioner i højere grad.
’Kommunerne kan til en hver tid bestemme at tage en institution hjem til kommunen, og dermed det statstilskud, der hører til. Og kommunerne kan selv bestemme, om de vil sende deres borgere på en institution. Det betyder, at mange kommuner hjemtager institutioner eller undlader at sende borgere på institutionerne af økonomiske grunde. Og det er meget kritisk, ’ siger regionsrådsmedlem og folketingskandidat i Silkeborg, Andreas Steenberg (R) og fortsætter:
’I dag sætter vi i regionen taksterne ned for vores tilbud. Vi har i nogle år fået overskud, og det overskud betaler vi nu ud til kommunerne og i fremtiden bliver tilbuddene billigere. Det håber jeg vil få kommunerne til at benytte vores specialiserede institutioner til gavn for borgerne, ‘ siger Steenberg.
Kommunalreformen skal laves om
Det er kommunalreformen fra 2006, der har betydet, at det specialiserede socialområde er blevet spredt for alle vinde. Institutionerne kan fra år til år blive overtaget af en kommune, og borgerne kan ikke være sikre på at de bliver sendt til en specialiseret institution, for det er op til kommunerne selv. Det vil Andreas Steenberg lave om på.
’Når vi får en ny regering, så skal det her laves om. Det er noget markværk, og det er til stor skade for nogle af de borgere i vores samfund, der har allermest brug for vores hjælp. Det her skal samles under regionerne eller staten og blive liggende der, så der er tryghed for personale og brugere, ’ siger Andreas Steenberg, der som sagt også er folketingskandidat.
Kontakt:
Andreas Steenberg, andreas.steenberg@rr.rm.dk eller 21757272
Regionsrådets dagsorden den 24 februar: http://www.rm.dk/politik/regionsr%c3%a5dets+m%c3%b8der
Læs kommentarer og kommentér
I dag – onsdag den 24. februar – skal regionsrådet tage stilling til et høringssvar, som i skarpe vendinger kritiserer, at Region Syddanmark vil opretholde to hjertecentre, bl.a. det omdiskuterede private center i Varde. Det lader til, at der samles et flertal for kritikken, og det glæder det radikale medlem, Andreas Steenberg, fra Århus. Han mener, det er nødvendigt med en samling på færre afdelinger for at opretholde et godt tilbud uden for København.
’Heldigvis er der færre patienter, der skal på en specialiseret hjerteafdeling, som bl.a. laver by-pass operationer. Det betyder, at der ikke er patienter nok til afdelinger i både Ålborg, Varde, Odense og Århus. Når Syddanmark opretholder hele to centre, så kan det betyde, at Århus Universitetshospital bliver truet, ‘ siger Andreas Steenberg, og fortsætter:
’Det kan betyde, at alle afdelinger i Jylland bliver udvandet, og dermed kan vi i fremtiden miste det specialiserede hjerteområde til københavnerne, og det ville være ærgerligt, ’ siger Andreas Steenberg.
Uheldig konkurrence mellem regionerne
Når en patient krydser en regionsgrænse får modtagerregionen 100 % af den såkaldte DRG takst. Det er mere end, hvad det koster at operere/behandle en ekstra patient. Derfor kan Region Syddanmark tjene penge på at trække patienter fra Østjylland til Syddanmark. Fagfolk anbefaler, at man samler patienterne for at sikre specialiseret behandling og dermed kvaliteten for patienterne.
’Det er ærgerligt, at systemet er sådan indrettet, at regionerne kæmper mod hinanden i stedet for at samarbejde og samle hjerte-området til gavn for patienterne. Derfor håber jeg, at vi kan droppe kampen og sikre patienterne den bedst mulige behandling, ‘ siger Andreas Steenberg.
Kontakt:
Andreas Steenberg, andreas.steenberg@rr.rm.dk eller 21757272
Regionsrådets dagsorden den 24 februar: http://www.rm.dk/politik/regionsr%c3%a5dets+m%c3%b8der
Læs kommentarer og kommentér
Læs kommentarer og kommentér
Læs kommentarer og kommentér
Unge politikere fra S, K og R besøger Psykiatrisk Hospital i Risskov på fredag for at sætte fokus på at de alle vil sikre bedre forhold for psykiatrien.
Nicolaj Bang fra Kons., Dan Ravn Larsen, Soc.dem og Andreas Steenberg, RV, er alle unge kandidater til Regionsrådet. Fælles for dem er, at de vil skaffe flere midler til psykiatrien. Derfor besøger de sammen Afdeling N på psykiatrisk hospital i Risskov fredag kl. 9 til 12. De håber det kan sætte fokus på psykisk syges dårlige kår samt forhåbentlig få nogle ideer med til det kommende regionsråd.
’Folk bliver udskrevet, før de er raske, fordi der ikke er pladser nok. Og på psykiatrisk hospital i Risskov er der også blevet sparet og nedlagt pladser. Jeg går til valg på, at der ikke skal afskaffes flere pladser, og jeg vil arbejde for at regeringen – gerne en ny – eftersætter flere midler, ‘ siger Andreas Steenberg, der er nr. to på den radikale liste og den østjyske spidskandidat.
’Ethvert samfund kendetegnes ved, hvordan det behandler sine svageste. Det er på tide, at vi viser, at vi er et af verdens bedste samfund. Derfor er det yderst nødvendigt, at give psykiatrien et løft, således at alle får en chance i Danmark, ‘ siger Dan Ravn Larsen, Socialdemokraterne.
’Psykiatrien har elendige vilkår – gennem snart 30 år har skiftende regeringer gang på gang skåret ned på området – der har altid været en gruppe, en interesseforening eller en stort vælgersegment som har været bedre til at fortælle medierne om deres behov – og det er det stadig,’ siger Nicolaj Bang fra de konservative.
Kontakt:
Dan: 51294153
Andreas: 21757272
Nicolaj: 21821621
Læs kommentarer og kommentér
Læs kommentarer og kommentér
Silkeborgenserne skal vælge, hvilke syge der skal først
Regeringen har givet danskerne behandlingsgaranti på en måned. Det betyder ikke, at man er sikret behandling efter en måned, men blot at man må benytte et privathospital efter en måned. På den måde er det kun patienter, hvis sygdom behandles af privathospitalerne, der har behandlingsgaranti. Det er ikke svære, alvorlige sygdomme, men derimod de lette. Den skævvridning sætter De Radikales topkandidat til Region Midt, Andreas Steenberg, fokus på tirsdag, hvor Silkeborg torv invaderes af læger og sygeplejersker, som borgerne bliver bedt om enten at sætte til at helbrede knæ, knyster, grå stær eller kræft, psykiske sygdomme eller hjerte- og lungesygdomme. De første bliver lige nu prioriteret før de andre, fordi privathospitalerne udbyder behandlingen. De sidste vil Andreas Steenberg hellere give flere midler i stedet for.
’Vi kan altid bruge flere penge på sundhed, for der kommer flere og flere syge og flere behandlinger. Derfor må vi prioritere, og pengene bør gå til de mest alvorlige lidelser og det sker ikke nu,’ siger Andreas Steenberg.
’Mens de ældre har lange ventelister på de medicinskeafdelinger som dem her i Silkeborg og vi har årelange ventetider i psykiatrien og i øvrigt alt for få pladser, så kommer man til med det samme med langt lettere lidelser. Det skal laves om,’ slutter Andreas Steenberg.
Andreas Steenberg og kampagnen er at finde på torvet tirsdag den 3 og den 10 kl 14-18 begge dage.
Læs kommentarer og kommentér
Læs kommentarer og kommentér
Radikale julemænd gør opmærksom på den mangelfulde psykiatri i Silkeborg på fredag
Den psykiatriske afdeling i Silkeborg lukkede i sommer. I stedet skal silkeborgenserne have et nyt ’Psykiatriens Hus’, men det står først opført i 2012. Psykisk syge står derfor i en svær situation indtil da. Radikale Venstres østjyske topkandidat til Region Midt, Andreas Steenberg, går til valg på bedre psykiatri, og han vil også stille krav om, at der findes en bedre løsning i Silkeborg frem mod 2012. Fredag den 30 kommer juleøllen, og der er derfor julestemning over alt. Ved uddannelsernes fredagsbarer vil radikale julemænd derfor dele gaver ud til de studerende og give en folder, hvor der mindes om at huske dem, der ikke får så mange gaver – de psykisk syge.
’Jeg håber min happening kan få folk til at tænke over, at der mange, der har det meget værre end dem selv. Mit slogan i kampagnen er, at Radikale Venstre tænker på andre end dig. Der bliver uddelt ekstra børnecheck og skattelettelser, men psykisk syge, der har det meget svært, får ikke særlig meget. Det håber jeg folk vil huske på den 17. november, ‘ siger Andreas Steenberg.
Såkaldte somatiske sygdomme – fysiske sygdomme – har fået 30 % ekstra siden 2002 mens psykisk sygdom kun har fået sølle 4 % ekstra. Og det selvom, at man behandler mange flere i psykiatrien, og at der er mange flere der får en psykisk sygdom. Radikale Venstre ønsker både i Folketinget og Regionsrådet at gøre mere for psykiatrien.
’Det er en katastrofe for de psykisk syge, at man lukker en institution og først bygger nyt flere år efter. Silkeborg er ikke det eneste sted. Og der mangler sengepladser i hele regionen og i hele Danmark, så det er ikke fordi, at der er andre steder at gå hen. Mit valgløfte er at stoppe nedlæggelsen af sengepladser og undgå ’huler’ som i Silkeborg i fremtiden, ‘ slutter Andreas Steenberg, der både er Silkeborg Radikale Venstres folketings- og regionsrådskandidat.
Program for kampagne:
10.00: Bjerringbro
11.30: Bjerringbro Gym.
12.15: Silkeborg Gym.
13-16: Barer på Gymnasiet, Seminariet og sygeplejeskolen i Silkeborg
17-??: Barer på Aarhus Universitet.
Læs kommentarer og kommentér
Læs kommentarer og kommentér
R: Retspsykiatrien og almenpsykiatrien skal adskilles.
Østjyske medier har de seneste dage kunne berette, hvordan psykiatriske patienter på Psykiatrisk afdeling i Risskov bliver presset til narkosmugling af andre patienter. Det får nu de radikales østjyske spidskandidat til Region Midtjylland, Andreas Steenberg, ud af busken. Han mener, det skyldes, at retspsykiatriske og almindelige patienter indlægges sammen pga. mangel på sengepladser. Og det skal det nye regionsråd ifølge de radikale få lavet om på.
’Det er klart, at almindelige patienter ikke skal indlægges sammen med de retspsykiatriske patienter. Nu fremgår det, at de kriminelle trækker de andre patienter ud i kriminalitet, misbrug og gældssætning. De her mennesker har problemer nok i forvejen. Det er ikke godt nok at vi som samfund skaber flere problemer – i stedet for at hjælpe, ‘ siger Andreas Steenberg.
Radikale Venstre har i regionsrådet været med til at sikre at der kommer 15 nye sengepladser til de retspsykiatriske patienter. Men det er langt fra nok. Antallet af sengepladser er faldet drastisk de seneste år. Mens fysiske sygdomme har fået 33 % ekstra midler har psykiatrien intet fået. Og det samtidig med at antallet af syge stiger markant (kilde: Danske Regioner ).
’Den her patientgruppe er blevet sjoflet groft de seneste mange år. Det er ikke godt nok, at vi udskriver folk før de er raske pga. pladsmangel, og at vi indlægger almindelige patienter sammen med kriminelle. Vi er desværre i en situation, hvor vores psykiatri gør folk mere syge, ‘ siger Andreas Steenberg, og fortsætter:
’Radikale Venstre vil fortsat kæmpe for en bedre psykiatri. Meget af det er op til Folketinget, hvor partierne skal tage sig sammen og sætte psykiatrien på finansloven og få givet nogle midler til det her, ‘ siger Andreas Steenberg.
Læs kommentarer og kommentér
Læserbrev i JP Århus den 9.10
Sundhed er velfærdssamfundets vigtigste område. Hvis vi får en livstruende eller på anden måde alvorlig sygdom, så skal vi have hjælp. Derfor skal sundhedsvæsenet sørge for at give midler til netop sygdomme. Selvom det er svært, skal man prioritere mellem sygdomme. Medierne har i den seneste tid beskrevet, hvordan patienter med grå stær, ortopædkirurgiske lidelser og fedmeoperationer bliver prioriteret før andre sygdomme. Især mangler psykiatrien og de medicinske afdelinger (fx hjerte- og lungepatienter) penge. Der mangler altså penge til nogle alvorlige lidelser, mens mindre alvorlige lidelser kommer forrest i køen. Det skyldes, at regeringen giver patienterne ret til at gå på privathospital efter én måned. Derfor er det privathospitalerne, der bestemmer, hvilke sygdomme og patienter, der skal komme først. Privathospitalerne kan sige nej til de svære patienter og droppe de behandlinger, der ikke er så stor økonomisk fortjeneste på. Er det markedslogikken, der skal foretage valget mellem sygdomme? Eller skal vi lade det komme an på en faglig vurdering af, hvem der har mest behov? Jeg mener prioritering skal ske efter behov og faglig vurdering og ikke markedslogik.
Men er jeg imod, at mennesker med grå stær og dårlige knæ skal have behandling? Nej, selvfølgelig ikke. Og det er heller ikke klapjagt på overvægtige. Men når vi skal prioritere mellem sygdomme, hvorfor ikke tage en debat om, hvilke der er vigtigst? Jeg mener dog ikke, at grå stær og fedmeoperationer står først for. Mens regeringens behandlingsgaranti og kærlighed til privathospitalerne betyder, at disse sygdomme kommer først, bliver der sparet andre steder. Kampen for en mere fair prioritering starter med Regionsrådsvalget, men fortsætter også til folketingsvalget, hvor der er brug for en ny kurs på sundhedsområdet. En kurs der giver regionerne, sygehusene, og de ansatte mulighed for at hjælpe de mest syge først – og ikke privathospitalerne.
Læs kommentarer og kommentér
Gymnasieeleverne strejker i dag i Århus og Viborg, fordi de synes, at regeringen burde investere mere i uddannelse. Radikale Venstres topkandidat til Region Midtjylland giver dem ret. Han vil bruge en del af regionens udviklingsmidler på uddannelse, hvis han bliver valgt.
’Der er lavet sygehuspakker, ældrepakker, kreditpakker og bankpakker. Nu bør vi lave en uddannelsespakke. 95 % af en årgang starter på en ungdomsuddannelse, men kun 80 % får en. Det skal laves om, for det øger risikoen for at de ender i kriminalitet og det skaber ikke vækst, ‘ siger Andreas Steenberg.
Region Midtjylland administrer en pulje med udviklingsmidler. Andreas Steenberg vil gerne bruge en del af de midler på uddannelsesinstitutioner, der har et højt frafald.
’Regionen skal være med til at søge for at uddannelsesniveauet i Midtjylland hæves. Det kan vi gøre ved at investere i de institutioner med et højt frafald. Det kunne for eksempel være steder med mange tosprogede eller steder med mange sociale problemer, ‘ siger Andreas Steenberg.
Læs kommentarer og kommentér
R-topkandidat: Afskaf ret til privathospital efter en måned og prioriter de medicinske patienter.
Østjyske læger på de medicinske afdelinger må træffe et svært valg. Der er ikke penge nok til medicin og hvem skal så have? Det Radikale Venstres nummer to på listen og øverst placerede østjyde, Andreas Steenberg, kalder situationen uacceptabel. Han ønsker, at man prioriterer de mest syge først, og det sker ikke nu, hvor privathospitalerne bestemmer, hvem der kommer først.
’Privathospitalerne skal ikke udbyde alle behandlinger, og de kan vælge de behandlinger og de patienter, som de kan tjene flest penge på. På den måde får vi ikke prioriteret fx kræftpatienterne, for privathospitalerne tager kun nemme behandlinger som grå stær, knæ og andre mindre alvorlige lidelser, ‘ siger Andreas Steenberg.
Næste år forventer Region Midtjylland, at regeringens udvidede frie sygehus valg vil koste hele 60 mio. kroner. De penge kunne gå til medicin i stedet for at patienter med mindre alvorlige lidelser kan få behandling til overpris på et privathospital efter kun en måned, mener Steenberg.
’Vi skal prioritere de alt for midler, der er. Spørgsmålet er om politikerne, fagfolkene og vælgerne skal træffe valget og i min optik vælge de mest syge, eller om vi skal lade privathospitalerne bestemme. Derfor ønsker jeg retten til at gå på privathospital efter en måned ophævet. Så kan vi prioritere de mest syge.’ siger Andreas Steenberg.
Læs kommentarer og kommentér
Radikal topkandidat vil gøre psykiatri til omdrejningspunktet i sin valgkamp til Region Midtjylland.
JP Århus og P4 Østjylland kan i dag berette, at det psykiatriske hospital i Risskov er så presset økonomisk, at det går ud over patienterne. Den øverst placerede århusianer på den radikale liste til valget i Region Midtjylland, Andreas Steenberg, kalder forholdene for psykisk syge helt uacceptable. Derfor har han gjort flere midler til psykiatrien til sin mærkesag nummer et ved det kommende valg.
’Desværre er det ikke kun i Århus, at sindslidende har for dårlige forhold. Det ser vi i hele regionen og i hele Danmark. Der er kommet mange flere psykiatriske patienter de seneste år, men pengene er ikke fulgt med. Mens fysiske sygdomme har fået 33 % flere penge siden 2001, har psykiatrien ikke fået ekstra,’ siger Andreas Steenberg og henviser til tal fra Danske Regioner.
Tallene fra danske regioner kan ses her: http://www.regioner.dk/PolitikOgHoldninger/Psykiatri/Tal%20og%20fakta/Faktapjece%20for%20psykiatrien.aspx.
Andreas Steenberg giver regeringen skylden for, at der mangler midler til psykiatrien. Det skyldes, at regionernes økonomi er styret af staten, og at VK regering har givet patienter med fysiske lidelser ret til at gå på privathospital efter en måned. Derved kommer sygdomme, som udbydes af privathospitalerne, før andre sygdomme. Herunder psykiatriske.
’Privathospitalerne udbyder kun sygdomme, som er nemme at behandle, og som der kan tjenes på. Det betyder, at andre sygdomme – herunder psykiatri – kommer bag i køen. Jeg ønsker, at prioritere de sygeste først – ikke privathospitalerne, ’ siger Steenberg.
Mens også Region Midtjylland skal blive bedre. Her vil man investere i en masse nybyggeri. Det mener Steenberg er godt, men det betyder, at der spares på driften i mellem tiden.
’Region Midtjylland er ved at sammenlægge psykiatrien på de almindelige sygehuse. Det er godt, men det koster de næste år. Og det betyder, at der spares på driften. Det er et kæmpe problem for et område, som i forvejen lider under total mangel på resurser. Jeg håber, at vi i det nye regionsråd kan få gjort noget ved det,’ slutter Andreas Steenberg.
Andreas Steenberg er 26 år, tidl. Landsformand for Radikal Ungdom, og er nummer to på den radikale liste til Region Midtjylland, op derved den øverst placerede østjyde/århusianer.
Kontakt:
Andreas Steenberg, 21757272, steenberg@radikalungdom.dk
Læs kommentarer og kommentér
Brug pengene på de mest syge - ikke privathospitalerne
Du skal kunne få en lige så god behandling hvis du får en psykisk sygdom, som hvis du får en fysisk
Nye veje, uddannelse og erhvervsstøtte skal sikre udvikling i hele landet
'Psyk' i Risskov er en over 100 år gammel og fredet bygning. Hvem tror på at man kan drive et godt og sikkert hospital på et museum?
Fredag den 27. august 2010 14:24

